Generalforsamling 2019

Referat af generalforsamling i Spaniel Klubben Region Nordsjælland.

Dato og tispunkt:                15. Januar 2019 kl. 19.30

Sted:                                     Skydebanen, Slangerup

Fremmødt var:
Amanda Schultz, Dorthe Schultz-Larsen, Lene Kloch, Nina Lambert-Nielsen, Mads Jepsen, Michael Schultz-Larsen, Michael Hammerich, Steen ”Skipper” Lund, Julia Schumann, Niels Peter Kloch,  Arne Moss, Michael Schouboe, Liselotte Brinck, Freja Kønig, Inge Nielsen

Formand Michael Hammerich bød velkommen.

Valg af dirigent:
Niels Peter Kloch blev valgt som dirigent (uden modkandidat)

Valg af stemmetæller:
Amanda Schultz blev valgt som stemmetæller (uden modkandidat)

Valg af referent:

Inge Nielsen blev valgt som referent (uden modkandidat)

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gav herefter ordet til formanden:

Formandens beretning v/formand Michael Hammerich:
– Beretningen vedlægges som bilag.

Formanden takkede for et år med et højt aktivitetsniveau.

Januar:
Vi måtte desværre droppe vores ellers populære Dinnerskue, da muligheden for at benytte skolen i Slangerup pludselig blev meget kostbar og at vi derfor ikke kunne forsvare det økonomisk.
Februar + marts:
Vintertræning i regionen for hvalpe, grunddressur, jagttræning både begyndere og øvede.

April + maj:
Forårstræning i Slangerup med ca 40 hunde. Tak til trænerene.
Juni:
Afslutning med Regiondag i Slangerup.
Dressurprøver, apportering, Land & Vand, Apporteringsprøve og Skue. Dagen blev afsluttet med fællesspisning.
August – september/Oktober
Efterårstræning i Slangerup med et meget stort antal hunde.
Desværre måtte vi også aflyse vores efterårsskue, da det ikke lykkedes at finde nye velegnede lokaler.

September:
Vi valgte for første gang at deltage aktivt på Store Hestedag i Roskilde med en stand for at promovere vores race. Økonomisk var det ikke godt, men vi fik meget positiv respons og planlægger at deltage igen i 2019 eventuelt sammen med Spaniel Klubben.
En ny aktivitet ”Brug Legen” blev afprøvet og da holdet blev en stor succes, gentager vi arrangementet i januar 2019.
Oktober:

For første gang i flere år kunne vi afholde en prøvedag i efteråret.
Et stort antal hunde var tilmeldt Dressur 1 +2,  Apportering og Slæb og Apportering.
En stor tak til de frivillige, som knoklede for at få banerne i orden og gøre dagen til en succes.
Dagen blev afsluttet med fællesspisning.

Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder, adskillige træner- og planlægningsmøder samt deltagelse i HB møde i Spanielklubben.

6 af regionens trænere har deltaget i et uddannelsesforløb, som blev udbudt af Spaniel Klubbens Brugshundeudvalg. Dette har været en stor udgift for regionen, men alle er enige om, at hver en krone er godt givet ud, og vi vil fortsat forsøge at skabe økonomi til at uddanne vores trænere

En stor tak til alle som har hjulpet gennem året.

Fremlæggelse af regnskab v/Michael Hammerich:

Amanda Schultz, som er intern revisor, har gennemgået og godkendt regnskabet.
Regnskabet viser et overskud på 23.393,- kr, som skyldes et meget højt aktivitetsniveau.

Mht underskud på St. Hestedag var der enighed om, at vi kan genbruge brochure, som var den store udgiftspost.
Et medlem efterlyste sidste års tal, så man kunne sammenligne.
Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Indkomne forslag.
Der er ikke kommet forslag.

Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg var:
Dorthe Schultz-Larsen – blev genvalgt

Inge Nielsen – blev genvalgt

Lene Kloch – blev genvalgt

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

Valg af suppleanter:
Valgt blev:
Nina Nielsen
Erik Petersen

Valg af revisor:
Amanda Schultz blev genvalgt.

Eventuelt:

Der var en god snak omkring vores træning, og hvorledes vi har valgt at prioritere antallet af træningspladser og ventelister.
Vi har i 2018 måtte oprette ventelister, og vi har valgt at nuværende kursister har fortrinsret til næste kursus.
Vi udsender mail til alle, der har deltaget på et kursus og tilbyder dem et videre forløb. Såfremt der er ledige pladser, vil disse blive opslået på hjemmesiden og i vores Facebookgruppe.
Der var flere medlemmer, der tilbød sig som ”praktisk gris” til vores arrangementer. Tak for det.
Generalforsamlingen sluttede kl 20.35 og dirigenten takkede for god ro og orden.

Referat Inge Nielsen

Dirigent Niels Peter Kloch