Spanielklubben Nordsjælland
Referat Generalforsamling 14-Januar-2025
Agenda/ Dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Valg af stemmetællere
- Formandens beretning v/Dorthe Schultz-Larsen
- Kassereren fremlægger regnskabet v/ Amanda Schultz og Torben Petersen
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af regions bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Start 19:00
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Michael Hammerich – Michael blev valgt
Generalforsamling er rettidigt indkaldt og blev erklæret lovlig
- Valg af referent
Michael Schousboe blev foreslået – valgt
- Valg af stemmetællere
Michael Schultz-Larsen og Mads Jepsen blev valgt
10 stemmeberettigede.
- Formandens beretning
Dorthe Schultz-Larsen fremlagde årets beretning (Indsat nedenfor)
Formandsberetning til Spanielklubben Region Nordsjællands – Generalforsamling 14 januar 2025
Regionens drifts kalender, er nærmest identisk år for år.
Vi startede året med Vintertræningen som blev afholdt i samarbejde, med Region 3. Alle søndage i februar og første søndag i marts. Vi havde mange kursister, både gengangere og heldigvis også nye som vi lærte at kende.
Forløbet sluttede med Markprøver på Juellund, hvor vores region var deltagende med kursister fra jagtholdet som gjorde det rigtig flot.
Regionen havde over julen og januar modtaget flere henvendelser om hvalpetræning. Så i marts og april trænede vi et hold små spanielhvalpe som nu er deltagere på vores unghundehold.
- januar afholdt vi trimmekursus, under kærlig og kyndig vejledning af Kamma Vallentin. En rigtig hyggelig dag som sluttede med 9 flot trimmede spaniels. Der var samtidig mulighed for at, få hunden exteriør bedømt/avls godkendt da Michael Hammerich havde valgt at, lægge vejen forbi klubhuset og slå bedømmelsen op i klubben så alle kunne melde sig til.
Tirsdag 23. april startede holdtræningen. Der er stadigvæk stor efterspørgsel, på Spanieltræning i vores område så holdene var fyldte med glade kursister.
Forårs træningen sluttede vi med en prøvedag 25. maj. Der blev afhold land/vand – apporteringsprøve og slæb/apportering og begge Dressur prøver.
Det er en fornøjelse at vores kursister, også ønsker at deltage på vores prøver, det betyder at vi til stadighed kan tilbyde afholdelse af prøverne.
- august startede vi træningen op, igen med fyldte hold. Det er overvældende at, se den store tilslutning, der er til regionens træningstilbud. Det skal vi være stolte over.
Efterårsprøven blev afholdt 28. september med en lang deltagerliste fordelt på Land/vand – Apporteringsprøven, Slæb/apportering og begge Dressurprøver. Igen blev der vist masser af flot hundearbejde og delt mange præmier og rosetter ud.
Om aften 22. oktober havde vi booket huset og Julia havde arrangeret et, foredrag med Charlotte Storgaard fra KynoRehab i Hillerød. Charlotte er bla. Uddannet i Osteopati, fysioterapi og massage til hunde. Det var meget interessant og spændende ny viden som bla. Resulterede i at, flere af vores egne hunde, efterfølgende har været på besøg hos Charlotte for gennemgang/behandling og det med mærkbare gode resultater for alle hundene.
Da vi over noget tid, havde modtaget flere henvendelser på hvalpetræning og samtidig fik leveret et helt kuld springere til træning, valgte vi at oprette et hvalpehold, til afholdelse i oktober, november og december. De forsætter alle deres træning efterfølgende, i vores region og er allerede meldt på hold igen.
Jagttræningen forsatte også på udvalgte weekenddage over efteråret og vinteren så de er klar til Vintertræningen 2025
Alle arrangementer, træning og prøver mm. der bliver afholdt i regionen er baseret på frivilligt arbejde
At vi, i vores region, år efter år, har mulighed for at udbyde og afholde, kurser, foredrag og en spændende, engageret og udviklende træning som gør at vores kursister kommer igen, sæson efter sæson, er jeres fortjeneste trænere og bestyrelse!!
I formår at formidle undervisningen på en sådan måde, at hver kursist får noget brugbart med hjem efter hver træning.
I formår at skabe et miljø og et sammenhold på træningspladsen som giver kursisterne lyst og mod til at være en del af fællesskabet, at deltage på prøverne og komme igen til træningen.
Når vi spørger nye kursister om, hvordan de har er kommet frem til at skulle træne hos os, er svaret nærmest enslydende ”jeg har hørt rigtig godt om jer og jeres træning og at der er hyggeligt”.
I skal være mega stolte, af jer selv, af hinanden og af vores fælles engagement i regionen. Vi har en flot, meget aktiv og solid region.
Kæmpe kæmpe stor tak til alle jer trænerne og bestyrelse. Tak for jeres store indsats, tak for jer.
Tusind tak, til de medlemmer der melder sig som hjælpere, til vores arrangementer, vi sætter stor pris på jeres hjælp.
På bestyrelsens vegne
Dorthe Schultz-Larsen
- januar 2024
Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.
- Kasseren fremlægger regnskabet
Amanda fremlagde posterne i regnskabet.
Det har været et dyrt år med gode investeringer.
Blandt andet omkostninger til container i samarbejde med jagtforeningen.
Stor udgift til vintertræning, der blev afholdt sammen med region 3. I 2025 holdes det af Region Nordsjælland selv.
Ellers ligner regnskabet meget tidligere år.
Spørgsmål fra deltager: er containeren forsikret – bestyrelsen vil undersøge med jagtforeningen.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
- Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen forslag
- Valg regions bestyrelsesmedlemmer, på valg er:
Amanda Schultz-Nielsen – villig til genvalg
Dorthe Schultz-Larsen – villig til genvalg
Lotte Pedersen – Ønsker at være suppleant
Michael Schousboe – villig til valg som bestyrelsesmedlem
Amanda, Dorthe og Michael er valgt
- Valg af suppleanter:
Michael Schousboe – villig til genvalg, stiller op som bestyrelsesmedlem
Regitze Elliot – ikke villig til genvalg
Amilla Bang – Stiller sig til rådighed for valg
Lotte Pedersen – ønsker valg som suppleant
Amilla og Lotte blev valgt
- Valg af revisor:
Torben Petersen ønsker pause som revisor
Michael Hammerich stiller op som revisor
Michael blev valgt
- Eventuelt
Der blev stillet spørgsmål om hvilke hunde, der kunne være med på træningsholdende – svaret var: der er plads til alle typer hunde. Træningen tilpasses niveauet for den enkelte hund.
Generalforsamlingen blev afsluttet 19:26
Bestyrelsens sammensætning:
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følger:
Formand: Dorthe Schultz-Larsen
Næstformand: Nina Lambert Nielsen
Kasserer: Amanda Schultz-Nielsen
Bestyrelsesmedlemmer: Michael Schousboe og Julia Schumann
Suppleanter: Amilla Bang og Lotte Pedersen