Generalforsamling 2023

Spanielklubben Nordsjælland

Referat Generalforsamling 17-Januar-2023

 

Agenda/ Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning v/Dorthe Schultz-Larsen
  4. Kassereren fremlægger regnskabet v/ Amanda Schultz og Torben Petersen
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af regions bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af suppleanter og revisor
  8. Eventuelt

 

  1. Valg af dirigent

Michael Hammerich valgt som ordstyrer. Det blev konstateret at generalforsamlingen var lovligt varslet.

Der var 14 stemmeberettigede og 2 andre tilstede

Michael Schousboe blev valgt som referent

 

  1. Stemmetæller:

Mads Jepsen blev valgt som stemmetæller

 

  1. Formandens beretning

Formanden Dorthe Schultz-Larsen fremlagde beretningen (indsat her):

Formandsberetning til Spanielklubben Region Nordsjællands       Generalforsamling 17. januar 2023

2022 et år uden nedlukning og restriktioner så vi fik lavet fuldt program på træningstilbud.

Vintertræningen blev afholdt med stor deltagelse og i samarbejde med både region 2 og 3. Alle søndage i februar og første søndag i marts. Der var jagttræning for begyndere og jagttræning for øvede, på skemaet.  Hold nu op en tilslutning ca. 50 ekvipager.

Vi trænede heroppe i vores egen region 1 enkelt gang, 1 gang i region 2 og 3 gange i region 3, alle steder er fantastisk terræn med masser af spændende trænings muligheder.

Det er et samarbejde som alle regionerne er enige om at forsætte i 2023.

I marts havde Thomas Iversen, tilrettelagt og arrangeret en spor-temadag for trænerne som blev holdt hos Nina og Mads. Det var sjovt og udfordrerne, at skulle lægge spor for hinanden, vi fik godt nok gået vores 10.000 skridt den dag og hundene var godt trætte efter en lang og intens dag.

Tirsdag 26. april kl. 17:00 stod trænerne klar til at modtage holdene på træningspladsen.  Denne gang med en ny deltager, Katrine Busch. Vi er virkelig glade for at havde fået dig med på holdet.                                                                                               Træningen blev afholdt med stor deltagelse endnu engang på alle holdene.                                                                                                                           Det var rart endeligt, at kunne planlægge og udføre træning uden, at skulle huske på diverse restriktioner.

Regionen var vært for Spanielklubbens klubmesterskab 2022 som blev afholdt 18. juni, i samarbejde med BHU, på arealerne hos Nina og Mads. Der var åbnet for prøver i, Dressur 1 og 2,  Apportering samt Slæb og apportering.

Det var en superhyggelig og meget aktiv dag, med en lang deltagerliste. Der blev vist meget flot hundearbejde. Så flot at Apporteringsprøven måtte ud i en apportering på tid, for at få afgjort placeringen. Der blev heppet og klappet på duellanterne som sammen med deres hunde, levererede en spændende dyst.                                                     Miniprøver og bamsegrib, blev afprøvet og traditionen tro stod menuen på flæskestegssandwich.

Sidst i august startede vi træningen op, med alle hold fyldt, af dejlige og glade spaniels med deres ejere. Det er stadigvæk overvældende at se den store tilslutning, der er til regionens træningstilbud. Det er vi meget taknemmelige for.

Den afsluttende prøvedag, måtte desværre aflyses pga. mangel på dommer.

Jagttræningen forsatte på udvalgte weekenddage over efteråret og vinteren.

Ligeledes var er Spottræning for unghunden som kørte i december og januar.

November bød på 2 foredrags aftener som Katrine havde arrangeret:

  1. november var Irene Jarnved på besøg, for at fortælle om hundesprog. Det var en aften med gode snakke og deling af gode og mindre gode erfaringer ifbm. Hundens sprog og signaler.
  2. november havde vi besøg af Marie-Louise fra Hundetjeknr. 1 som fortalte om hundes krop, første hjælpe til hunden og hvordan man kan opvarme sin hund, inden den skal ud og yde sit maximale i træning eller på jagten. Alle kunne prøve at forbinde poter, give hjertemassage, finde pulsen (hvilket er meget svært) og meget andet. Det var en rigtig spændende aften.

Slutteligt en kæmpestor tak til alle trænerne, der står på træningspladsen hver tirsdag og leverer engageret træning, vejledning og gode råd, til alle vores kursister.

Tak for jeres store indsats i alle regionens øvrige aktiviteter. Det er pga. jer vi kan opretholde det store udbud af træning, prøver og andre hyggelige spanielarrangementer som regionen afholder.                                     Tusind tak til de frivillige medlemmer der melder sig som hjælpere til vores arrangementer og bidrager til at vi kan afholde alle vore arrangementer over året.

På bestyrelsens vegne

Dorthe Schultz-Larsen – 17.  januar 2023

Formandens beretning blev godkendt

 

  1. Kassereren fremlægger regnskabet

Kassereren Amanda Schultz-Nielsen fremlagde regnskabet.

I 2022 er der afholdt flere kurser, og derfor større indtægter, og færre prøver.

Vintertræningen blev dyrere i 2022 fordi indtægterne skulle deles mellem de tre regioner.

Kurser til trænere blev bevilliget i 2022

Året endte med et pænt overskud – noget af det vil blive brugt til jubilæumsaktiviteter i 2023 (90 år).

Regnskabet blev enstemmigt godkendt og der blev meddelt decharge

 

  1. Behandling af indkomne forslag

Ingen forslag modtaget

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Lotte Pedersen – Valgt for 2 år – villig til genvalg

Amanda Schultz-Nielsen – Valgt for 2 år – villig til genvalg

Dorthe Schultz-Larsen – valgt for 2 år – villig til genvalg

Ingen andre kandidater stillede op.

De tre bestyrelses kandidater blev enstemmigt envalgt

 

  1. Valg af suppleanter og Revisor

Michael Schousboe – villig til genvalg

Regitze Elliot – villig til genvalg

Ingen andre kandidater stillede op – Regitze og Michael blev genvalgt for 1 år.

Revisor: Torben Pedersen blev genvalgt som revisor for 1 år

 

  1. Eventuelt

Et medlem udtrykte tak til trænere og bestyrelse for rigtig godt arbejde i det forgangne år

Formanden fortalte om nogle af aktiviteterne på tegnebrættet til 90 års fejringen. Der vil være aktiviteter spredt ud over året.

Hovedklubben har doneret et beløb til regionen båndlagt til jubilæums aktiviteter.

Michael Hammerich fortalte om nogle af aktiviteterne fra Hovedklubben.

22 april 2023 er der SPK jubilæumsudstilling i Ebberup hallen på Fyn

20 Maj 2023 er der Specialklub udstilling i Horsens – nok den største aktivitet de sidste 10-15 år. Der vil blive anmodet om hjælp og især ring personale fra lokalklubberne.

Generalforsamlingen blev afsluttet 19.33

 

Bestyrelsens sammensætning

Efter Generalforsamlingen konsoliderede den nye bestyrelse sig med følgende poster:

Formand:         Dorthe Schultz-Larsen

Næstformand:                            Nina Lambert Nielsen

Kasserer:          Amanda Schultz-Nielsen

Menige medlemmer:

Julia Schumann

Lotte Pedersen

Revisor:             Torben Petersen

Suppleanter    Regitze Elliot

Michael Schousboe